Proviantering

For pokker da, det er koldt. Vi har nok undervurderet at der kan være koldt her også - især om morgenen. Vi har mest taget sommertøj med i forventing om at gå rundt i korte ærmer og nyde solen, men sådan er det altså ikke i øjeblikket.

Startede dagen med en Crosiant på det anbefalede sted - og kan kun støtte anbefalingerne. Det er ikke sidste gang vi er der! Vi har også købt en varmeovn på 2500 W. Faktisk var vi ved at købe en stor og en lille, men blev enige om at vi ville starte med denne - og at el-installationen i lejligheden formodenlig alligevel ikke kan bære mere. Den varmer, men det er stadig køligt. Det gør det nok heller ikke bedre at der er tomt nedenunder. Der er mure og gulve der skal opvarmes.

I dag har vi fundet markedet - og jeg er mystificeret over at vi det lykkedes os at undgå at finde det i sommers. Nu kan jeg ikke overse det hvis jeg ville. Vi beundrede alle de spændene spanske fisk, som vi ikke ville ane hvad vi skulle gøre med. Det er ikke klart hvor meget der har åbnet de næste dage, så vi har fået købt godt ind.

Ellers er dagen mest brugt til at slappe af og lande. Dejligt at være her!

Ankomst til Conil

Der var et kæmpe juletræ for enden af vejen. Jeg havde ellers forestillet mig at vi ville ankomme til en ren spøgelsesby, havde ligefrem set de hermetisk lukkede forretninger for mig og de tomme gader med sandet blæsende henover og små dynger af sand op af murene. Så at ankomme til en by så levende som om sommeren med trafikkaos, lysende juledekorationer og et kæmpe juletræ af lys for enden af hovedgaden var noget af et chok. Heldigvis mest af den gode slags.

En lang kedelige flyvetur til Malaga - med de sureste stewardesser jeg nogen sinde har oplevet! Trine og jeg var simpelthen nødt til at grine af dem, for ikke at blive sure selv - hvilket i bagklogskabens klare lys vel ikke ligefrem har hjulpet på deres humør. Vi havde forudbestilt en lejebil, den mindste og billigste vi kunne få finge i, en ekstremt grøn Kia og kørt fra Malaga til Conil på godt og vel tre timer. Og på vejen blevet noget overraskede over kombinationen lille bil og store bjerge, da det tydeligvis ikke var os, men motorens begrænsede kræfter der bestemte hvor hurtigt vi kørte. Og endelige var vi der. En dejlig levende by med masser af mennesker og masser af liv - og (for f..... da) stadig ingen parkeringspladser!

Vores lille lejlighed var en mindre sjov overraskelse. Der lugtede markant fugtigt og jordslået og det viste sig da også at børneværelset er slemt fugtramt, pga. det mærkelige ikke-afløb oppe på tagterrassen. Ellers mange gode detaljer - et rigtig pænt skab i soveværelset. En lille ankomst- og afrejseliste. Et kort over Conil, indtegnet med alle de gode steder vi alle efterhånden har opdaget. Rart at komme, men lille skramme med fugtigheden.