
For pokker da, det er koldt. Vi har nok undervurderet at der kan være koldt her også - især om morgenen. Vi har mest taget sommertøj med i forventing om at gå rundt i korte ærmer og nyde solen, men sådan er det altså ikke i øjeblikket.
Startede dagen med en Crosiant på det anbefalede sted - og kan kun støtte anbefalingerne. Det er ikke sidste gang vi er der! Vi har også købt en varmeovn på 2500 W. Faktisk var vi ved at købe en stor og en lille, men blev enige om at vi ville starte med denne - og at el-installationen i lejligheden formodenlig alligevel ikke kan bære mere. Den varmer, men det er stadig køligt. Det gør det nok heller ikke bedre at der er tomt nedenunder. Der er mure og gulve der skal opvarmes.
I dag har vi fundet markedet - og jeg er mystificeret over at vi det lykkedes os at undgå at finde det i sommers. Nu kan jeg ikke overse det hvis jeg ville. Vi beundrede alle de spændene spanske fisk, som vi ikke ville ane hvad vi skulle gøre med. Det er ikke klart hvor meget der har åbnet de næste dage, så vi har fået købt godt ind.
Ellers er dagen mest brugt til at slappe af og lande. Dejligt at være her!