Der var et kæmpe juletræ for enden af vejen. Jeg havde ellers forestillet mig at vi ville ankomme til en ren spøgelsesby, havde ligefrem set de hermetisk lukkede forretninger for mig og de tomme gader med sandet blæsende henover og små dynger af sand op af murene. Så at ankomme til en by så levende som om sommeren med trafikkaos, lysende juledekorationer og et kæmpe juletræ af lys for enden af hovedgaden var noget af et chok. Heldigvis mest af den gode slags.
En lang kedelige flyvetur til Malaga - med de sureste stewardesser jeg nogen sinde har oplevet! Trine og jeg var simpelthen nødt til at grine af dem, for ikke at blive sure selv - hvilket i bagklogskabens klare lys vel ikke ligefrem har hjulpet på deres humør. Vi havde forudbestilt en lejebil, den mindste og billigste vi kunne få finge i, en ekstremt grøn Kia og kørt fra Malaga til Conil på godt og vel tre timer. Og på vejen blevet noget overraskede over kombinationen lille bil og store bjerge, da det tydeligvis ikke var os, men motorens begrænsede kræfter der bestemte hvor hurtigt vi kørte. Og endelige var vi der. En dejlig levende by med masser af mennesker og masser af liv - og (for f..... da) stadig ingen parkeringspladser!
Vores lille lejlighed var en mindre sjov overraskelse. Der lugtede markant fugtigt og jordslået og det viste sig da også at børneværelset er slemt fugtramt, pga. det mærkelige ikke-afløb oppe på tagterrassen. Ellers mange gode detaljer - et rigtig pænt skab i soveværelset. En lille ankomst- og afrejseliste. Et kort over Conil, indtegnet med alle de gode steder vi alle efterhånden har opdaget. Rart at komme, men lille skramme med fugtigheden.
No comments:
Post a Comment